På kurset i budgettering lærer du, hvordan du aktivt kan deltage i virksomhedens budgetlægning. Du lærer om vigtige opgaver og processer, forskellige delbudgetter og om, hvordan budgettering indgår som et vigtigt styrings- og kontrolværktøj i virksomheden.
2
Bæredygtighed og ESG-rapportering
På dette kursus får du en forståelse af ESG (Environmental, Social, and Governance) og dets betydning for virksomheder. Du vil lære at afdække, hvordan din virksomhed kan påvirke den grønne omstilling, at identificere muligheder for optimering og at beregne nøgletal til virksomhedens ESG-rapportering.
3
Datahåndtering i det offentlige
På valgfaget Datahåndtering i det offentlige får du praktiske kompetencer til at arbejde professionelt med data. Du lærer at indsamle, sortere og præsentere relevante data fra de systemer, som din læreplads anvender, så beslutningstagere kan handle på et oplyst grundlag.
4
Debitor, kreditor og lagerstyring
På kurset lærer du, hvordan du aktivt kan bidrage til gode processer i virksomhedens debitor-, kreditor- og lagerstyring. Inden for områderne lærer du blandt andet om bogføring, konkrete opgaver, processer og lovgivning, der er afgørende for god styring og økonomi.
5
Erhvervs- og personbeskatning
På kurset bliver du undervist i opbygningen af det danske skattesystem. Der bliver lagt særlig vægt på beskatning af erhvervsmæssige indtægter fra danske virksomheder, der er registreret som aktieselskaber (A/S) eller anpartsselskaber (ApS) samt beskatningen af afkastet heraf.
6
EU Studietur
Drømmer du om en oplevelse, der kombinerer faglig indsigt, kultur, og uforglemmelige øjeblikke? Studieturen er din chance for at træde ind i hjertet af europæisk politik og skabe varige venskaber med dine studiekammerater fra Økonomi, Offentlig Administration og Digital Administration. Med det historiske centrum som udgangspunkt, hvor dit hotel ligger i gåafstand fra det imponerende centrale torv med guldbelagte bygninger fra 1400-tallet, venter en by fyldt med oplevelser og muligheder.
7
Excel
På valgfaget Excel på Digital administration opnår du viden om Excels opbygning, og du får færdigheder til at kunne anvende programmets mange forskellige funktionaliteter.
8
HR og personaleadministration
I valgfaget HR og personaleadministration opnår du viden og indsigt i de love, regler, principper og adfærdsmønstre, der gælder for ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og ansatte på offentlige og private arbejdspladser.
9
International handel
Med valgfaget International handel får du en stærk platform til at arbejde professionelt med handel på tværs af landegrænser. I en verden, hvor globalisering og internationale samarbejder er hjørnesten i erhvervslivet, vil du med dette valgfag opnå de nødvendige kompetencer til at forstå og administrere de mange facetter af international handel – fra logistik til toldregler og samhandelsaftaler.
10
Kvalitet og service
Vil du have styr på, hvad der virkelig skaber værdi for kunder og virksomheder? Og drømmer du om at levere service i verdensklasse, hvor kvalitet er nøgleordet? På dette valgfag lærer du at mestre balancen mellem høj kvalitet og omkostningseffektivitet i service og produktlevering.
11
Logistik
Dette valgfag giver dig indsigt i, hvordan økonomisk ressourceplanlægning kan optimere virksomhedens likviditet og forhindre kapitalbinding i lagerbeholdninger og betalingsbetingelser. Logistik er mere end bare transport og opbevaring – det er hjertet i enhver virksomheds workflow og værdiskabelse. Fra forsyningskæden til flowcharts er logistik et centralt punkt, der forbinder processer på tværs af funktioner.
12
Løn og lovgivning
På kurset Løn og lovgivning lærer du at beregne løn og at sikre, at lønsedlerne er korrekte. Du bliver opdateret på de nyeste regler om ferie, overenskomster, skatter og personalegoder, og du får praktiske færdigheder, der gør dig til en værdifuld medarbejder i en lønafdeling.
13
Moms og afgifter
På kurset lærer du moms- og afgiftsreglerne, så du kan bidrage med korrekte opgørelser, beregninger og indberetninger i din virksomhed. Du lærer om moms i Danmark, moms ved samhandel med udlandet, samt lønsumsafgifter og energiafgifter.
14
Mundtlig kommunikation og konflikthåndtering
Vil du blive bedre til at håndtere udfordrende situationer både på jobbet og privat? På dette valgfag får du ikke bare teori, men også selvindsigt og konkrete redskaber til at navigere i komplekse kommunikations- og konfliktscenarier. Vi dykker ned i metoder som assertionsteknik, struktur for den svære samtale, Ulve- og Girafsprog, spørgehjulet, konflikttrappen og personafklaring – og vi tager udgangspunkt i dig og dine oplevelser gennem hele forløbet.
15
Projektstyring i praksis
I valgfaget Projektstyring i praksis får du viden og kompetencer til at udvikle, planlægge, gennemføre og afslutte projekter i organisationen, så du er klædt på til at indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser.
16
Projektstyring og økonomi
På kurset lærer du, hvordan du styrer projekter fra start til slut og samtidig sikrer, at økonomien er under kontrol. Du får værktøjerne til at analysere, planlægge, organisere og lede projekter effektivt, så du kan bidrage i projekter, der skaber værdi for virksomheden.
17
Præsentationsteknik
Præsentationer er en del af vores hverdag – uanset om det er i professionelle sammenhænge, til begivenheder som bryllup eller i en eksamenssituation. At kunne præsentere sig selv og sit budskab overbevisende er en uvurderlig færdighed. Dette valgfag giver dig mulighed for at styrke din position ved at udvikle konkrete produkter, som du kan bruge både nu og i fremtiden – og samtidig lære af dig selv.
18
Regnskabs- og virksomhedsanalyse
På kurset lærer du de nødvendige værktøjer til at foretage en professionel vurdering af en virksomheds økonomiske situation og fremtidige udvikling baseret på eksterne regnskaber og øvrige analyser.
19
Salg og markedsføring
Valgfaget Salg og markedsføring giver dig praktiske teknikker til at forbedre dit personlige brand og at øge din personlige gennemslagskraft. Du lærer, hvordan du bedre kan sælge dine idéer og holdninger effektivt, hvad end det er til kollegaer, chefer eller eksterne partnere.
20
Udvidet skriftlig kommunikation
Ord har magt. De kan åbne døre, overbevise, inspirere og få dine budskaber til at stå skarpt. På valgfaget Udvidet skriftlig kommunikation lærer du at mestre kunsten at skrive med overblik og præcision, så dine tekster altid rammer plet – uanset om det er i arbejdssammenhæng, til studier eller personlige projekter. Med dybdegående undervisning i skriftlig fremstilling, dispositionsprincipper og grafisk opsætning bliver du klædt på til at formidle komplekse emner på en enkel og overbevisende måde.
21
SoMe markedsføring
På valgfaget SoMe markedsføring lærer du, hvordan du effektivt bruger sociale medier til at tiltrække kunder, fastholde dem og opbygge varige relationer, der skaber værdi for din virksomhed.
22
Topservice/oplevelsesøkonomi
Valgfaget Topservice/oplevelsesøkonomi giver dig værktøjerne til at forstå, designe og implementere serviceoplevelser, der skaber værdi for både kunder og virksomheder. Du lærer at tænke kreativt og strategisk om kundeoplevelser og oplevelsesøkonomi, hvor det menneskelige touch gør en afgørende forskel.
23
Økonomi-fagpakke
Valgfaget Økonomi-fagpakke giver dig en solid grundforståelse for økonomi og bogføring, så du sikkert kan løse opgaver, der berører virksomhedens økonomi. Du lærer om alt fra kunde- og leverandørstyring til lagerstyring, får styr på nøgletal og kendskab til Excel-funktioner, som er essentielle for arbejdet med tal og økonomi.