Økonomi

Specialet er rettet mod arbejdsfunktioner inden for økonomi i enten private eller offentlige virksomheder. Eleverne uddannes til at varetage forskelligartede økonomiopgaver, hvor læringen er rettet mod elev- og jobprofiler inden for regnskab og controlling funktioner eller en kombination heraf. Uddannelsen består af obligatoriske skoleperioder med centrale moduler inden for økonomi samt fordybelse i specifikke fagområder via valgfrie specialefag.

Generelt om specialet

Specialet er rettet mod arbejdsfunktioner inden for økonomi i enten private eller offentlige virksomheder. Eleverne uddannes til at varetage forskelligartede økonomiopgaver, hvor læringen er rettet mod elev- og jobprofiler inden for regnskab og controlling funktioner eller en kombination heraf. Uddannelsen består af obligatoriske skoleperioder med centrale moduler inden for økonomi samt fordybelse i specifikke fagområder via valgfrie specialefag.

På skolen arbejder eleverne inden for seks hovedområder samt en række valgfag

  1. Virksomhedsøkonomi
    Eleverne lærer at deltage i arbejdet med virksomhedens forskellige økonomiske dispositioner ud fra en forståelse af, hvordan blandt andet konkrete beslutninger om kontering, investering/finansiering og likviditet påvirker virksomhedens indtjening. Herunder fokuseres der på bogføring/kontering, moms, kontoplaner, regnskabsopstillinger, afstemninger, interne kontroller m.v.

  2. Budgettering
    Eleverne lærer om budgettering som styringsinstrument i dagligdagen og herved at kunne deltage i budgettering og udarbejdelse af rapportering til ledelsen. Eleverne lærer hvordan virksomheden kan gennemføre en god budgetproces, hvordan drifts-, likviditets- og balancebudgetter udarbejdes samt hvordan simple budgetkontroller kan gennemføres for en effektiv styring.

  3. Likviditetsstyring
    Formålet med faget er, at eleven kan deltage i vurdering af virksomhedens likviditetsbehov, og hvordan den fremskaffes. Eleverne lærer om hvordan en virksomheds likviditet via nøgletal, pengestrømsanalyse og finansieringsanalyser kan vurderes herunder årsagerne til negativ/positiv udvikling. Eleverne lærer om hvordan likviditetsbehov kan opgøres og budgetteres i kommende år.

  4. Controlling I
    Eleverne lærer om rapportering til ledelsen om kapacitetsudnyttelse i forhold til, hvad der er optimalt og rentabelt for virksomheden. Eleverne lærer bl.a. om hvordan forskellige omkostningsfordelings- og analysemetoder, herunder Activity Based Costing, rentabilitetsanalyser, dækningsbidragsanalyser samt CVP-analyser, kan gennemføres og anvendes i økonomistyringen og beslutningsprocessen.

  5. Controlling II
    Eleverne lærer værktøjer til ledelsesrapportering indenfor resultatkontrol og om plan for investering/finansiering. Eleven lærer om hvordan budgetkontroller og afvigelsesanalyser, Balanced Scorecard og KPI’er, investerings- og finansieringsanalyser samt værktøjer til procesoptimering kan indgå i god økonomistyring. På dette skoleophold opstartes fagprøven også.
  6. Eksternt regnskab
    Eleven lærer at kunne medvirke ved udarbejdelse af årsrapporten og indsamling af dokumentation til virksomhedens revisor. Eleverne lærer hvordan indtægter, omkostninger, aktiver og passiver indregnes og måles i årsregnskabet, hvordan centrale elementer i årsrapporten udarbejdes samt hvordan samspillet mellem revisor og virksomhed foregår.

Valgfag
Der kan vælges op til 7-8 valgfag. Eleverne skal vælge min. 2 og max. 4 valgfag. Der ud over kan de yderligere vælge fire ugers valgfag som såkaldt erhvervsrettet påbygning, så eleven i alt kan nå op på 8 valgfag. Økonomirettede valgfag er fx Moms og afgifter, Regnskabs- og virksomhedsanalyse, Projektstyring og økonomi, Løn og lovgivning og Erhvervsbeskatning.

EUV2 elever kan vælge min. 1 og max. 3 valgfag og de fire uger erhvervsrettet påbygning, så de maksimalt kan nå 7 valgfag.


1. Virksomhedens økonomi

Introduktion
Kontoplaner
Momsregler i DK
Kontering og regnskab
Kontering og nøgletal
Kontering og fejlretning
Interne kontroller

2. Budgettering

Budgetproces
Budgetforudsætninger
Driftsbudget
Simpel budgetkontrol
Likviditetsbudget
Balancebudget
Excel i budgettering

3. Likviditetsstyring

Pengestrømsopgørelser
Likviditet og nøgletal
Likviditetsbudget og vurdering
Værktøjer til likviditetsforbedring
Værktøjer til kreditorstyring
Værktøjer til debitorstyring samt renteloven
Excel i likvitetsstyring

4. Controlling I

Omkostningstyper
Dækningsbidragsanalyser
Rentabilitetsanalyser, produkter og markeder
Activity Based Costing
Kapacitetsudnyttelse
Excel i controlling og præsentationer

5. Controlling II

Budgetkontrol med afvigelsesanalyser
KPI'er og rapportering
Lønsomhed og investeringer
Lønsomhed og finanasiering
Business Case - Const/Benefiktanalyser
Procesoptimering
Fagprøveintro

6. Eksternt regnskab

Regnskabsklasser og lovgivning
Informationsbehov og kvalitetskrav
Indregning og måling af indtægter og omkostninger
Indregning og måling af aktiver og passiver
Værdiansættelse af virksomhed
Årsrapportens indhold
Revisors rolle

Mellemopgaver

På sitet finder du to typer af mellemopgaver:

1. Forslag til konkrete praktikopgaver, som I kan give eleven før og efter et skoleophold

Oplæringsperioder tilrettelægges ikke altid med udgangspunkt i skoleopholdets fag – eleverne ankommer derfor ikke altid med  praktiske erfaringer med det pågældende fag/område på skoleopholdene. Det er heller ikke altid muligt for lærestedet at tilbyde eleven praktikopgaver med udgangspunkt i det netop overståede skoleophold. 

Derfor har vi til hvert skolefag udviklet et lille katalog over konkrete praktikopgaver - som tager udgangspunkt i praktikmålene - altså opgaver eleven på et tidspunkt skal lære - men som knytter sig til det konkrete skoleopholds fag.  På den måde sikrer vi at:

  • eleven medbringer praktiske erfaringer fra lærestedets praksis og opgaveløsning  til den kommende skoleperiodes faglige tema. Eleven får derved mulighed for at sætte lærestedets praksis i relation til faglige begreber, teori og modeller på skoleopholdet og dermed opnå en større helhedsforståelse. 
  • eleven får prøvet sin nye viden og færdigheder af i løsningen af autentiske praktikopgaver på lærestedet i den efterfølgende oplæringsperiode og derved omsætter viden og færdigheder til kompetencer.  

2. Elevens forberedelsesopgave

Udover det valgfri katalog af praktikopgaver før og efter et skoleophold finder du også under hvert skoleophold den forberedelsesopgave, som din elev skal løse frem mod et skoleophold. Her skal eleven selv undersøge sin praksis og resultatet af opgaven inddrages i undervisningen i den efterfølgende skoleophold.

Herunder vil du snart kunne se en video, hvor du kan høre mere om mellemopgaverne. Kig desuden under de enkelte fag på de tre kontoruddannelser

Specialets indhold og opbygning

Erhvervsrettet påbygning

Din elev kan udover de obligatoriske specialefag og valgfag, vælge op til 4 ugers erhvervsrettet påbygning. Nedenfor ser du fagene og følger du linket, kan du læse mere om indhold og undervisning:

Det koster ikke noget for virksomheden og I får taxameter som vanligt, når eleven er på skoleophold.

Du skal tilmelde dig via denne blanket (Blanket til tilmelding til erhvervsrettet påbygning)