Samtaleskabeloner

Inden skoleophold

Formålet med at tage en samtale inden skoleopholdet

Ved slutningen af et praktikophold, kan det være hensigtsmæssigt at tage en statussamtale om elevens læring i den forgangne praktikperiode.

Inden samtalen kan du i oversigtsplanen undersøge, hvilke fag din elev skal arbejde med på det kommende skoleophold. Du finder oversigtsplanen på forsiden af din elevs speciale.

Når du har fundet ud af, hvilket fag din elev skal arbejde med på det kommende skoleophold, kan du gå ind under faget på sitet og læse om indholdet, mål og se en kort videopræsentation. Hvis eleven har fået en forberedelsesopgaven til skoleopholdet, kan du også se den her.

Overvej på forhånd, hvilke af de arbejdsopgaver eleven allerede har arbejdet med, der knytter sig til indholdet på det kommende skoleophold NB! Samtaleskabelonerne har fokus på at skabe læring og sammenhæng mellem skole og praktik og indeholder således ikke spørgsmål til trivsel på praktikstedet. Vi anbefaler, at I løbende har en dialog med eleven om dette.

1. Fokus på et tilbageblik på praktikperioden

Her tager du sammen med eleven et tilbageblik på den snart overstående praktikperiode og lade eleven
selv reflektere over sine arbejdsopgaver.

Spørgsmål til eleven:
Hvordan har du arbejdet med de forskellige praktikmål i praktikperiode du netop har gennemført (praktik-målene i praktikplanen)?
De arbejdsopgaver du gerne ville arbejde med, hvordan er det gået med dem?

Er der noget i dine arbejdsopgaver du fandt:
Særligt interessant
Særligt svært

Er der noget du gerne vil arbejde mere med i dine næste praktikperioder?

2. Fokus på sammenhæng mellem praktikken og det næste skoleophold

Inden samtalen kan du i oversigtsplanen undersøge, hvilke fag din elev skal arbejde med på det kommende
skoleophold. Du finder oversigtsplanen på forsiden af din elevs speciale.

Spørgsmål til eleven:

Hvilke fag/emner skal du arbejde med på det næste skoleophold?

Hvilke arbejdsopgaver har du haft i praktikken, som du selv tænker lægger sig op ad de emner, du skal arbejde med på det næste skoleophold.

Hvordan synes du, der er sammenhæng mellem disse opgaver og emnerne på skoleopholdet?

Hvad glæder du dig at lære mere om på skoleopholdet?

Er der noget på skoleopholdet du vil være særligt opmærksom på eller særligt engagere dig i?

Hvordan kan du arbejde med din forberedelsesopgave (som du har fået af din underviser på skoleopholdet) frem til skoleopholdet?

Efter skoleopholdet

Samtalen er delt op i fire temaer:

  1. Beskrivelse - Her lader du eleven beskrive sine oplevelser
  2. Analyse - Her lader du eleven reflektere over sine oplevelser
  3. Erfaring - Her lader du eleven reflektere over sin læring i forhold til arbejdsopgaverne på praktikstedet
  4. Planlægning - Her ser I sammen fremad på den næste praktikperiode

NB! Samtaleskabelonerne har fokus på at skabe læring og sammenhæng mellem skole og praktik
og indeholder således ikke spørgsmål til trivsel på praktikstedet. Vi anbefaler, at I løbende har en dialog
med eleven om dette.

1. Beskrivelse

Når du taler med din elev ved overgangssamtalen efter et skoleophold, kan det være godt at
starte med at få eleven til at beskrive, hvad eleven har arbejdet med på skoleopholdet.

Spørgsmål til eleven:

  • Hvad har du arbejdet med på skoleopholdet?
  • Hvad har været spændende?
  • Hvad har overrasket dig?
  • Hvad har været svært?

2. Analyse

Når eleven har beskrevet, hvad han/hun har arbejdet med, er det godt at få eleven til at formulere, hvorfor
noget har været særligt interessant eller udfordrende.

Spørgsmål til eleven:

  • Hvorfor blev du optaget af X, som du syntes var særligt spændende
  • Hvorfor blev du overrasket over X?
  • Hvorfor var det svært at X?

3. Erfaring

Når eleven har beskrevet, hvad hun/han har lært, er det godt at få eleven til at formulere, hvordan og
hvornår eleven vil anvende det lærte på praktikstedet.

Spørgsmål til eleven:

  • Har du fået noget viden, der gør, at du forstår dine arbejdsopgaver bedre?
  • Har du lært noget på skoleopholdet, som du forventer at kunne bruge her på praktikstedet?
  • Har du fået nogle idéer til noget, du kan optimere i dine arbejdsopgaver?
  • Hvordan vil du gøre det?
  • Hvornår vil du gøre det?
  • Er det noget af det, du har arbejdet med på skoleopholdet, som du har lyst til at præsentere for de andre
    i afdelingen?

4. Planlægning af praktikperioden

Når I har talt om, hvordan eleven kan anvende sin viden fra skoleopholdet i praktikperioden, er det tid til
konkret at planlægge både vigtige opgaver i den næste praktikperiode og statussamtaler.

Husk at inddrage de formelle praktikmål for perioden. Du finder målene i praktikplanen på sitet.
Brug de formelle praktikmål til at planlægge relevante arbejdsopgaver til eleven, så du sikrer, eleven opnår
målene.

Spørgsmål til eleven:

  • Er der efter skoleperioden arbejdsopgaver, der er særligt vigtige for dig at arbejde med i denne
    praktikperiode?
  • Hvilke arbejdsopgaver er vigtige at arbejde med, for at du når de formelle praktikmål?
  • Fortæl om den forberedelsesopgave, du skal arbejde med før næste skoleophold
  • Hvem skal du i kontakt med her på praktikstedet for at lave opgaven?
  • Hvilke konkrete aftaler er der brug for, for at du kan arbejde med forberedelsesopgaven?
  • Hvornår skal vi planlægge statussamtaler, hvor vi taler om arbejdet med forberedelsesopgaven og de arbejdsopgaver, du særligt gerne vil arbejde med i denne praktikperiode?