Jesper Buchs Iværksætterakademi
Jesper Buchs Iværksætterakademi (JBIA) er en ungdomsuddannelse for dig, der har store iværksætterdrømme og er superambitiøs. I alle fag er mindsettet iværksætteri, og du får hyppige mesterlæreoplæg fra succesfulde iværksættere. Kort sagt lærer du, hvordan du begår dig som ung iværksætter, og hvordan du omsætter dine idéer til succes.
Til dig, der har skabertrang og drømmer om at blive iværksætter
På JBIA får du både en studenterhue og værktøjerne til at blive en dygtig iværksætter. Først bliver du klædt teoretisk på, så du er klar til at prøve dine idéer og kompetencer af i virkeligheden, når du efter to år skal i lære i en virksomhed.
Du lærer af de bedste. Gennem hele din uddannelse kommer du til at møde en lang række mesterlærere, der er folk fra Jesper Buchs netværk. Mesterlærerne holder oplæg om deres virksomheder, aktuelle temaer og entreprenørskab.
Hos os lærer du at se muligheder og omsætte dine gode idéer til handling og iværksætteri, som skaber værdi for andre. Værdi kan være af økonomisk, social eller af kulturel art – og den er naturligvis bæredygtig i forhold til mennesker og klima.
Derfor får du viden om og indsigt i, hvordan samfundet, virksomheder og arbejdspladser fungerer. Efter din tid i lære, hvor du for alvor får prøvet dig selv af, har du fået den bedst mulige ungdomsuddannelse, der baner vejen for din fremtidige iværksætterkarriere.
Lokation
Jesper Buchs Iværksætterakademi
Uddannelse og varighed
EUX – 4 år
Adgangskrav og optagelse
Læs mere
"Vores formål er at uddanne dygtige, entreprenante elever, som har den nødvendige viden til enten at starte egen virksomhed eller blive værdifulde medarbejdere i etablerede virksomheder.
Hver dag har vi fokus på at skabe den nysgerrige og undersøgende iværksætterkultur – samtidig med, at vi både danner og uddanner fremtidens unge iværksættere."
Din hverdag på JBIA
På Jesper Buchs Iværksætterakademi bliver du en del af et nyt gymnasium, hvor vi værner om vores værdier. Du bliver modnet til at blive iværksætter og entreprenør, og du skal blandt andet lære at kunne begå dig på de bonede gulve. Derfor afholder vi en stor gallafest hvert år, hvor Jesper Buch også deltager.
Når du afslutter de første to år på Iværksætterakademiet, får du din studenterhue på. Det fejrer vi med manér – og her er din nærmeste familie også inviteret.
Herunder kan du høre vores elever fortælle, hvordan hverdagen ser ud på JBIA.
Derfor skal du vælge JBIA
Sug til dig fra dygtige danske iværksættere
Oplev hverdagen i virkelighedens virksomheder
Få to uddannelser i én med teori og erfaring
Bliv en del af et særligt fællesskab
Kom på studietur til udlandet
Sådan er uddannelsen opbygget
Uddannelsen på Jesper Buchs Iværksætterakademi kombinerer faglig viden og praktisk erfaring. Iværksætteri er omdrejningspunktet under hele uddannelsen, der er opdelt i tre faser.
Den første fase er et års skolegang, hvor du gennemfører Grundforløb 1 og 2 GF1GF2.
2. år er studieforberedende, hvor du får flere fag, der gør dig klar til at komme i lære. I tredje fase skal du ud på en læreplads i to år, hvor du er lønnet elev i en virksomhed.
Vores dedikerede Lærepladsservice hjælper dig med at søge og finde en læreplads, der matcher dig, dine interesser og ambitioner.
Grundforløb 1 + 2 GF1GF2
Studieforberedende år
Læreplads Hovedforløb
Fag på 1. år
Fag på 2. år
Dine muligheder efter uddannelsen
Når du har færdiggjort din uddannelse, har du opnået både teoretisk viden og praktiske færdigheder, der gør dig attraktiv for mange arbejdsgivere i både start-ups og etablerede virksomheder.
Uddannelsen fra Jesper Buchs Iværksætterakademi gør dig også klar til at læse videre på erhvervsakademiuddannelser.
Eksempler på drømmejobs
Eksempler på videreuddannelse
Lærepladsservice
Vi hjælper dig med at sparke døren ind
Som elev på Jesper Buchs Iværksætterakademi lærer du at pitche dine idéer og at arbejde målrettet. Det gælder også, når du skal søge en læreplads. Du har nemlig mulighed for at komme i lære i en virksomhed, du drømmer om. Vores Lærepladsservice er klar til at guide dig i mål.
Lærepladsservice på JBIA"Jeg startede på Jesper Buchs Iværksætterakademi, fordi jeg synes, det er fedt, hvordan teori og praksis bliver blandet sammen.
Jesper har også været hos os mange gange. Man kunne tro, at han bare lægger navn til, men han investerer virkelig mange timer i os."
Til virksomheder
Vil din virksomhed forme fremtidens iværksættere?
Som lærested, sponsor eller samarbejdspartner på Jesper Buchs Iværksætterakademi er din virksomhed med til at udvikle, støtte og forme den næste generation af iværksættere – og på sigt skabe værdi for det danske erhvervsliv.
Bliv klogere på mulighederneHar du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Jesper Buchs Iværksætterakademi, hvis du har spørgsmål til vores studieretning, reglerne for SU med mere.
På alle Niels Brocks ungdomsuddannelser har vi studievejledere knyttet til det enkelte gymnasium.
Du kan også finde svar i vores "Værd at vide om JBIA".