Digital dannelse og ansvarlig adfærd

På Niels Brock er respekt og ansvarlighed i det digitale univers lige så vigtige værdier, som de er i virkeligheden. Her kan du læse mere om vores syn på digital dannelse, og hvordan du kan bidrage til en positiv onlinekultur.

Tænk dig om, før du deler indhold af andre

Det er vigtigt, at du tænker over, hvad og hvordan du deler indhold på nettet. For det er ikke tilladt at dele private billeder og film af andre personer uden deres samtykke.

Du må derfor ikke tage, optage eller dele billed- eller filmmateriale med privat indhold, som kan opleves stødende og afslørende. Vær opmærksom på, at det er personen på materialet, der afgør, om det er stødende og afslørende.

Læs mere i vores antimobbestrategi.

Respektér andres grænser og følelser

Når du siger nej til at dele privat indhold, tager du ansvar – både for dig selv og andre. Ved at respektere grænser og være opmærksom på andres følelser undgår vi sammen, at nogen bliver udsat for sårbare situationer, der kan udnyttes digitalt.

Hvis du modtager private billeder eller videoer af andre, betyder det ikke, at du må dele dem videre. Samtykke kræver direkte tilladelse fra personen på materialet – ikke fra den, der har sendt det til dig.

Deler du indhold uden samtykke, kan det få juridiske konsekvenser.

Nyttige sider om ansvarlig adfærd online

Du kan få hjælp og finde flere informationer på Red Barnet og Børns Vilkår eller på følgende sider:

Bliv klogere på Niels Brock

Her har vi samlet det vigtigste, der er værd at vide om Niels Brock. Du kan blandt andet læse om vores historie, retningslinjer, kvalitetsarbejde og pædagogiske principper – og om vores initiativ, der sætter særligt fokus på vores elevers læring, trivsel og dannelse.

Læs mere

Har du spørgsmål?

Her finder du kontaktoplysninger til vores afdelinger, så du nemt kan komme i kontakt med den rette person. Vi står klar til at hjælpe dig med vejledning og svar på dine spørgsmål.

Kontakt os