Jesper Buchs unge iværksættere åbner modebutik

I morgen slår 83 unge iværksætter-spirer fra Jesper Buchs Iværksætterakademi på Niels Brock dørene op til deres egen pop-up-butik SEEZ.CPH i det indre København. Her vil de i de næste tre måneder sælge tøj, som de har designet i samarbejdet med virksomheden SELECTED.

I morgen slår 83 unge iværksætter-spirer fra Jesper Buchs Iværksætterakademi på Niels Brock dørene op til deres egen pop-up-butik SEEZ.CPH i det indre København. Her vil de i de næste tre måneder sælge tøj, som de har designet i samarbejdet med virksomheden SELECTED.

Eleverne, der til daglig går på Niels Brocks nye iværksætter-uddannelse; Jesper Buchs Iværksætterakademi, får hermed ikke kun faglig ballast med sig i deres uddannelsesforløb - men også praktisk. I processen opnår de unge både viden om projektledelse, mestring af pitch, opbygning af brand, markedsføring og helt konkret butiksdrift. Alt sammen vigtige dele af den nye uddannelse påpeger Jesper Buch, der er arkitekten bag Jesper Buchs Iværksætterakademi.

“Det handler om, at vores unge elever bliver dygtige og driftige ude i virkelighedens verden. Med det her projekt får de en RIGTIG butik, med RIGTIGE varer og RIGTIGE kunder. Det er virkelig stort - både for dem, men også for de virksomheder, som vi samarbejder med. Det er vigtigt at tage de unge og deres drømme alvorligt.”

Jesper Buch

Fakta

  • SEEZ.CPH ligger i Løngangsstræde 20, st.th, 1468 København K  
  • Projektet, der er et samarbejde mellem Niels Brock, JEUDAN og SELECTED, startede i november, hvor eleverne pitchede deres indledende ideer til SELECTED. Herefter vandt en gruppe elever konkurrencen om design af t-shirts.  JEUDAN har sponsoreret butikslokalerne til pop-up-butikken.   
  • Butikken kan besøges fredag/lørdage mellem kl. 11.00 og 17.30 fra fredag d. 5. april 2024 til fredag d. 31. maj   

Pressen er velkommen til åbningsreception på fredag fra kl. 11, hvor elever samt repræsentanter fra både SELECTED og JEUDAN er til stede. Jesper Buch deltager fra kl. 13. 

Kontakt Presseansvarlig

Gitte Vestergaard

Direktør for Forretningsudvikling og Presseansvarlig

Telefon23 21 46 20

Emailgve@nielsbrock.dk